

Højere service, øget produktivitet og vækst er nogle af de resultater, der er kommet ud af MindLabs samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen om at skærpe servicen i Væksthus Syddanmark. I samarbejde med designfirmaet 1508 hjalp MindLab Væksthuset med at sætte virksomhedernes serviceoplevelse i centrum. Særligt to elementer har medvirket til at skabe en mere kunderettet kultur: Personas, der er rigt beskrevne arketypiske virksomhedsprofiler, som er genkendelige, levende og relevante for væksthusets vejledere. Og servicerejser, der illustrerer de enkelte elementer i virksomhedernes oplevelse af vejledningen, fra deres allerførste kontakt med Væksthuset, over alle de forskellige enkelte interaktioner med Væksthusets konsulenter.
”Projektets resultater kom til at fylde rigtig meget for os. Det er blevet et væsentligt element i at forædle hele vores vejledningsindsats”.
Henrik Jacobsen, direktør i Væksthus Syddanmark.
Væksthus Syddanmark / Økonomi- og Erhvervsministeriet & Erhvervs- og Byggestyrelsen / Jan. 2008 – Okt. 2008