Du har brug for at få et dybdegående indblik i, hvordan et nyt tiltag eller en eksisterende service fungerer i praksis eller du har brug for viden om en gruppe borgeres dagligliv før du tilrettelægger et nyt tiltag.
Ofte er der forskel på, hvad folk siger, og hvad de rent faktisk gør. Netop derfor kan det være vigtigt at supplere en interviewundersøgelse med deltagerobservation. Ved deltagerobservation kan du selv iagttage, hvordan en offentlig service fungerer og dermed få øje på ting, som brugerne ikke har gjort opmærksom på i interviewet, men som er vigtige for din analyse.
At lave deltagerobservation hos brugeren giver dig en nuanceret forståelse af den kontekst, som de offentlige tilbud er en del af.
Se flere gode råd på Howto.co.uk
Der er flere gode eksempler på, at deltager observation har givet nyttig viden. Læs fra Berlingske Tidende hvordan en antropolog gennem deltagerobservation på en byggeplads fandt ud af hvad der forebygger arbejdsulykker. Og i et eksempel fra Information giver en psykologs observationer i en skoleklasse viden om hvordan mobning ser ud for børn i 6. klasse.
Kvale, Steinar
2006 Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag
Hastrup, K.
2003 Introduktion. Den antropologiske videnskab. I (Hastrup ed.):Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode. Hans Reitzels Forlag
Tilføj din kommentar