Loader
Jeg vil involvere brugere
  • Kontrolindsats_powerpoint_3 Mønstergenkendelse
    Du har en masse konkrete data, og du har brug for et redskab til at strukturere din viden og identificere de centrale udfordringer, som materialet peger i retning af.
  • Persona Personas
    Du står med et fyldigt og komplekst data, som skal formidles simpelt og forståeligt til fx den arbejdsgruppe, som skal hjælpe dig med at idégenerere på løsninger på en problemstilling.
  • Malou Servicerejser
    Du skal undersøge, hvordan en service eller et konkret afgrænset forløb kan forbedres, og du har brug for et redskab, der kortlægger servicen ud fra brugerens perspektiv.
1 2 3 4 5
Print

PersonasPersonas

Tilføj til mine værktøjer

Behovet – i hvilke situationer kan metoden hjælpe dig?

Du står med et fyldigt og komplekst data, som skal formidles simpelt og forståeligt til fx den arbejdsgruppe, som skal hjælpe dig med at idégenerere på løsninger på en problemstilling.

Hvad går metoden ud på?

Personas fungerer som bindeled mellem analyse og idégenerering, hvor komplekse data konkretiseres gennem nogle idealiserede repræsentationer af nogle typiske træk ved et sammenhængende segment af brugere. Personas bygger på grundig research om brugerne igennem interview eller andre kilder.

Hvordan udføres metoden?

Udarbejdelsen af personas

  1. Overvej, hvad du vil bruge dine personas til og i hvilken sammenhæng, de skal indgå.
    1. Eksempel
      • De kan eksempelvis bruges i en analyse- og idégenereringsworkshop med dine kolleger om barrierer og udfordringer i forhold til et tiltag og løsningsforslag til disse.
  2. Indsaml viden om brugerne.
  3. Indbyg de udfordringer, som du og dit team har fundet frem til under analysen, i jeres personasbeskrivelse.
  4. Giv liv til jeres personas ved at beskrive dem på personasskabelonen. De udfordringer, som beskrives er typisk også dem, der idégenereres på.
    1. Eksempel på parametre
      • En klar og rammende titel eller navn
      • „Objektive“ personlige data (fx alder, køn, uddannelse, geografisk tilknytning, type af job eller ledighedslængde etc.)
      • Erfaring med den givne service eller regulering, som skal undersøges eller afprøves.
      • Udfordringer med den givne service eller regulering
      • Værdier, normer, kompetencer, social kontekst og andre elementer. Informationen er afgørende for at forstå jeres personas holdning og adfærd i relation til den service eller regulering, som ønskes undersøgt’.
  5. End op med cirka fem-seks unikke personas med forskellige karakteristika, og som repræsenterer de vigtigste brugere. Antallet af personas afhænger af den problemstilling, der undersøges. Man kan både have brug for færre eller flere personas.
  6. Personas bør af hensyn til anonymitet bruge andre navne og karakteristika end de konkrete brugere, der har indgået som datagrundlag.

Brugen af personas

  1. Brug dine personas til at formidle dine data på en workshop, hvor du gerne vil have deltagerne til at forholde sig til de udfordringer, du og dit team har identificeret under analysen.
  2. Start med at præsenteres dine personas ud fra personasskabelonen.
  3. Bed deltagerne om at se på dine personas. Her kan du eventuelt dele deltagerne op i grupper, så hver gruppe arbejder med en personas hver. Deltagerne kan starte med at læse dine personas igennem og så diskutere om de kan genkende dem – mangler der noget? Er der flere karakteristika, der skal beskrives? Formålet er at de skal lære dem at kende, så de har en fornemmelse af hvem de skal rette løsningsforslagene til under idégenereringen.
  4. Herefter starter idégenereringen.

Hvorfor er metoden værdifuld?

Personas er et utrolig godt formidlingsværktøj og er nyttigt til at minde dig om, at du udvikler løsninger til mennesker, der kan have andre behov og ønsker end dig selv. Samtidig er den værdifuld i forhold til at udvikle nye offentlige løsninger, der er tilpasset de forskellige kontekster, den skal implementeres i.

Tips

  • Sørg for at gøre jeres personas levende.
  • Husk at bruge dem.
  • Husk at der ved anvendelse af personas er en potentiel risiko for, at man forsimpler borgerne/virksomhederne virkelighed.
  • Personas er ingen erstatning for, at organisationen og dens medarbejdere går i dialog med virkelighedens bruger.
  • Personas kan bruges som et løbende udviklingsværktøj i organisationen.
  • Brug dem som afsæt for idegenerering.

Inspiration

Århus Kommunes Biblioteker om brugerinvolvering og et eksempel på deres personas

Bloggen Personas – gode råd og meninger

Bason, Christian, Sune Knudsen & Søren Toft
2009 Kapitel 4: Oplev: Se verden, som borgerne ser den. I: Sæt borgeren i spil. Sådan involverer du borgere og virksomheder i offentlig innovation. Gyldendal Public.

Merit, Søren & Trine Nielsen
2006 Kap. 8: Fase 3: Indlevelse i brugerverdenen. I:Vinderkoncepter. Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling. Børsens Forlag.

Tilføj din kommentar

(offentliggøres ikke)
eller annuller

Krav til materialer

Tid

  • Tre til fire timer til udarbejde dine personas
  • Husk, at du også skal bruge tid på at indsamle viden om brugerne til udarbejdelsen af dine personas
  • Brugen af personas i en workshopsammenhæng kan vare fra halv til en hel dag

Billede af plakat

Sådan har andre gjort

Skærpet service skaber vækst i Syddanmark

Fungerer godt med

Det etnografiske interview
Brainstormingmatrix